Ascon Trading almindelige salgs- og leveringsbetingelser


Generelt

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er aftalt skriftligt. 

Bestilling af varer

Varer kan bestilles hos Ascon pr. e-mail, telefon samt online på www.ascon.dk. Bestillinger afgivet af kunden er først bindende, når Ascon har bekræftet kundens ordre ved fremsendelse af ordrebekræftelse eller faktura.

Priser

Ascon’s priser er dagspriser og angives i DKK ekskl. afgifter og moms. Priser gælder ab Ascon lager ekskl. forsendelsesomkostninger. Der tages forbehold for trykfejl, pris-, afgifts- og kursændringer.

Levering

Ascon fraskriver sig ethvert ansvar overfor køber i tilfælde af forsinket levering. Det skal bemærkes, at det kan forekomme, at komponenter fra vore leverandører er forsinkede. En oplyst leveringstid er derfor altid en estimeret leveringstid. Medfølgende manualer til produkter forekommer hyppigt på engelsk, og køber kan ikke rette krav mod Ascon om, at disse skal være på dansk. Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i produkternes specifikationer.

Forsendelse

Alle forsendelser sker ab lager Aalborg for kundens regning og risiko. Forsendelse i Danmark foretages med GLS Erhvervspakker. Ved forsendelser til Færøerne og Grønland sendes pr. skib eller fly efter kundens ønske. Hvis varen ved modtagelse viser tegn på transportskade, skal køber straks selv rette henvendelse til transportøren. Ascon er ikke ansvarlig for dækning af transportskader.

Betaling

På ascon.dk kan der betales med:

  • Dankort – der opkræves ingen gebyr
  • Mastercard, Visa og Visa elektron – der opkræves 1,5 % kortgebyr
  • Faktura til erhvervskunder der på forhånd er kreditgodkendt
  • EAN faktura til offentlige virksomheder

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes fra Ascon´s lager. Der kan aldrig hæves et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Ved bestilling af varer, der ikke lagerføres, kan Ascon opkræve depositum eller forudbetaling. Kredit kan ydes til virksomheder og offentlige institutioner efter positiv kreditgodkendelse. Overskrides en betalingsdato, er Ascon berettiget til at debitere morarentetillæg, p.t. 2 % pr. måned fra forfaldsdato til betaling sker. Der tages forbehold for ændring i rentesats uden varsel. Ved kundens misligholdelse af indgåede aftaler er Ascon endvidere berettiget til at standse yderligere leverancer samt at annullere eventuel kreditgivning for indeværende og fremtidige ordrer/aftaler.o

Ejendomsforbehold

Ejendomsretten til alle leverancer tilkommer Ascon, indtil den fulde købesum inkl. eventuelle omkostninger og renter er betalt.

Undersøgelsespligt

Kunden skal straks ved modtagelsen, forinden produktet tages i brug, gennemgå det leverede produkt med henblik på at sikre sig, at der ikke er fejl og mangler ved leveringen eller de leverede produkter. Reklamation over fejl og mangler, der burde være konstateret ved en sådan undersøgelse, skal fremsendes senest 8 dage efter modtagelse af produktet, i modsat fald fortabes retten til at gøre sådanne fejl eller mangler gældende.

Ansvar for fejl og mangler

Ved fejl eller mangler, der ikke burde være konstateret ved leveringen, har køberen 1 års reklamationsret fra fakturadato. Reklamation skal meddeles Ascon snarest muligt efter det tidspunkt, hvor køberen har eller burde have opdaget manglen. Ascon er, hvis muligt forpligtet og berettiget til at afhjælpe manglen inden for rimelig tid. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug, hvis serienummer er fjernet eller ødelagt, samt hvis varen har været tilsluttet forkert eller med ukorrekt spænding/strømart. Reklamationsretten bortfalder endvidere, hvis en vare repareres på et ikke autoriseret eller et ikke af Ascon anvist værksted. Såfremt en reklamation fører til kreditering, forbeholder Ascon sig ret til at foretage fradrag for eventuelt manglende emballage og/eller tilbehør. Enkeltdele som batterier og sliddele er ikke omfattet af reklamationsretten. Såfremt en vare, der er returneret som garantireparation, intet fejler, vil køber blive debiteret et eftersynsgebyr samt forsendelsesomkostninger. Kundens godtgørelse for eventuelle fejl og mangler ved en vare kan aldrig overstige prisen på varen.

Returnering af varer

Ascon modtager kun varer retur efter forudgående aftale og udfyldt returskema, og kun såfremt varen fremstår som ny og er i original ubeskadiget emballage. Returskema kan hentes her: RETURSKEMA. Al returnering sker for kundens regning og risiko. Er varen ikke komplet (mangler kabler, emballage, manualer m.v.) fratrækkes et beløb, som svarer til omkostningen ved at bringe varen i komplet stand. Ved kreditering fratrækkes endvidere et administrationsgebyr på 10 % af fakturabeløbet. Returnering af udgåede varer er ikke mulig, ligesom varer, der ikke lagerføres, ikke tages retur. Forsendelsesomkostninger krediteres ikke.

Service

Ved fremsendelse af varer til reparation bedes følgende procedure fulgt af hensyn til hurtig og korrekt ekspedition:

  • Vedlæg returskema (hentes her: RETURSKEMA) med udførlig fejlbeskrivelse/årsag til returnering.
  • Vedlæg kopi af faktura eller kvittering fra forhandler.
  • Tilhørende kabler, stik, strømforsyning, batterier, manualer, software og lignende skal altid følge produktet.
  • Send varen i egnet og holdbar emballage.

Reparation af varer uden for garanti faktureres efter medgået tid til gældende timesats. Hertil kommer eventuelle reservedele. Mindste tidsforbrug er 1/4 time. Varer modtaget til reparation henstår for kundens risiko, d.v.s. at kunden er ansvarlig for forsikring.

Tab af data

Ascon friholder sig for ansvar af enhver karakter omfattende tab af en kundes data. Ascon opfordrer derfor altid kunden til at tage kopi / backup af samtlige data. Kunden er ligeledes selv ansvarlig for at geninstallere programmer.

Tekniske data

Oplysninger og data i brochurer og kataloger er oplyst af leverandøren af det enkelte produkt. Ascon tager forbehold for ændringer af specifikationer.

Udlån af varer

En vare leveret til besigtigelse og/eller test, herunder eventuelt tilbehør, dokumentation og emballage, tilhører Ascon. Kunden kan ikke videreudlåne, sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over varen. Forsendelse begge veje sker for kundens regning og risiko. Er varen, tilbehør eller emballage beskadiget ved returnering, er Ascon berettiget til at opkræve kunden et beløb til dækning af omkostninger til at bringe varen i komplet stand.

Produktansvar / Force majeure 

I det omfang Ascon i henhold til lov om produktansvar kan gøres ansvarlig over for køberen, er Ascon’s ansvar begrænset til produktansvaret og omfatter således ikke ansvar for eventuel tabt arbejdsfortjeneste, transportomkostninger, driftstab m.v. Ascon påtager sig intet ansvar som følge af køberens retsforhold over for tredjemand. Er der flere ansvarlige, begrænses Ascon´s ansvar til kr. 100.000, jfr. Produktansvarslovens § 11, stk. 2. Der tages endvidere forbehold for force majeure hos Ascon samt hos leverandøren og/eller transportøren af den aktuelle vare.

Lovvalg / værneting

Alle tvister mellem Ascon og kunder i forhold til nærværende Almindelige salgs- & leveringsbetingelser behandles efter dansk ret med Sø- og Handelsretten som værneting.

 

Salgs- og leveringsbetingelserne er senest opdateret den 30. august 2017